ELBERG EQ2A er en stereoequalizer bygget på monoversionen i ELBERG 1073. Den har et 12 dB/oktav low cut filter med variabel frekvens fra 40 til 400 Hz, og de fire bånd er klassiske i deres opbygning. Low og Hi shelf er Baxandall-princippet med Low frekvenser på 40, 80, 120 og 240 Hz og Hi frekvenser på 5, 7,5, 10 og 15 kHz. De to mellemtonebånd er State Variable princippet med LMF frekvenser fra 0,2 til 2,5 kHz og HMF fra 1,5 til 9 kHz, begge med mulighed for båndbredde (Q) på værdierne 0,5 og 1,5. Gain på alle fire bånd er +/-15 dB, så equalizeren er velegnet både til den blide lydskabelse og til de mere kirurgiske indgreb.
ELBERG EQ2A er også udstyret med to metre (PPM) med fem lysdioder, så brugeren har overblik over udgangsniveauet. På bagsiden er der elektronisk balancerede XLR ind- og udgange samt en omskifter, som definerer, om chassiset skal have forbindelse til audio ground, 230 V ground eller ingen af delene. Dette kan være gavnligt, hvis kabinettet spændes op i et rack og dermed har forbindelse til andre apparaters ground.
Enheden er håndbygget i Danmark, og kvalitetskomponenter er brugt overalt. Audiosignalet går således ikke igennem nogen trykomskifter, men derimod højkvalitetsrelæer, som styres af trykomskifterne.
Specifikationer: | |
Frekvensområde: | 10 Hz – 80 kHz (-1 dB) |
Harmonisk forvrængning: | <0,01% (+20 dBu ud) |
Indgangsimpedans: | 10 kOhm |
Udgangsimpedans: | 47 Ohm |
Støj EIN (Rind = 0 Ohm): | -96 dBA |
Maksimum ud: | +24 dBu i 600 Ohm eller mere |
0 dBu = 0,775 V. Alle XLR bøsninger er forbundet ifølge IEC 268-12 (1=GND, 2=VARM, 3 =KOLD).